Hvad er akkreditering?
Akkreditering kan ses som en anerkendelse (typisk fra en ekstern organisation) af en virksomheds kompetencer og kvalitet med det formål at fremme tilliden til virksomhedens ydelser – med andre ord er det at være akkrediteret et udtryk for høj kvalitet af det arbejde, der foregår på den pågældende klinik.
Akkreditering kan defineres som:
”Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder”
(Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006)
Akkreditering handler om at skabe gode arbejdsgange og procedurer på klinikken ud fra et sæt fælles retningslinjer (skriftlige og mundtlige), som understøtter god kvalitet og kvalitetsudvikling og efterlever gældende lovgivning.
MinFysioterapeut understøtter Den Danske Kvalitetsmodel.